Nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020 vil udhule velfærden med 30 milliarder kroner.
Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet sig frem til efter, at Venstres finansordfører, Jacob Jensen, i dagbladet Børsen lufter idéen om nulvækst frem til 2020.
Det kommer samme dag, som VK-regeringen erkender, at væksten i den offentlige sektor i år løber af sporet, og at regningen skal betales næste år.
- Ud over at nulvækst er en nedskæring i sig selv, så rammer det velfærdsservicen dobbelt, fordi ændringerne i befolkningssammensætningen trækker i retning af flere brugere og derved øget efterspørgsel på offentlig service, vurderer chefanalytiker i AE Martin Madsen.
- På den måde vil nulvækst frem til 2020 betyde, at den offentlige service ikke følger med befolknings- og velstandsudviklingen. Reelt er der tale om ren spareøvelse, der over tid vil føre til udhuling af den offentlige velfærd, tilføjer han.
I regeringens Konvergensprogram fra februar 2010 var planen, at det offentlige forbrug i 2020 skulle udgøre 27 procent af BNP. Med nulvækst til 2020 vil det offentlige forbrug i stedet komme til at udgøre 25,2 procent af BNP.
AE?s beregninger viser, at det omregnet til kroner og øre vil betyde en besparelse på 30 milliarder kroner på den offentlige i saldo i 2020.
Allerede næste år skal overforbruget i 2010 betales tilbage. Regeringen kalkulerer med et minus i det offentlige forbrug på 0,3 procent.
- At stramme finanspolitikken så hårdt allerede i 2011 vil komme til at koste arbejdspladser. Man skal tilbage til Schlüters regering i starten af 1990?erne for at finde tilsvarende besparelser i det offentlige forbrug, siger Martin Madsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker