Direktør i AE-Rådet, Lars Andersen, giver SF's formand, Villy Søvndal, ret i, at S-SF's økonomiplan, Fair Forandring, er tilstrækkelig til at sikre langsigtet holdbarhed i dansk økonomi.
- Det som S og SF lover, er det samme, som regeringen lover. Nemlig finanspolitisk holdbarhed. Og det løser S og SF's plan. Også i årene efter 2015, siger Lars Andersen til Ritzau.
Han understreger, at det samme gælder regeringens genopretningspakke, der skal forbedre de offentlige finanser med 24 milliarder kroner årligt. Og regeringen siger endda til, at den vil gennemføre yderligere reformer, så den når op på et højere beløb.
- Regeringen siger, at den vil finde 31 milliarder kroner. Men det er reelt mere, end det der strengt taget skal til for, at det er økonomisk holdbart, siger Lars Andersen.
Han understreger, at ingen af planerne fjerner udsigten til offentlige underskud i mange år på den anden side af 2015. Men det er heller ikke nødvendigt for at sikre langsigtet holdbarhed. For en længere årrække med underskud er håndterbart, hvis der er udsigt til overskud igen i en årrække bagefter. Og det er der, siger Lars Andersen.
- Generationsproblemet vil løse sig, og de store pensionsopsparinger vil komme til udbetaling og dermed blive beskattet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde