Regeringens bud på en vej ud af krisen for Danmark rammer hver enkelt borgers pengepung fra høj til lav.
Regeringens fastfrysning af overførselsindkomster og udskydelsen af lettelser i topskatten kommer til at koste dyrt for den enkelte, lyder det fra Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian.
- For en enlig pensionist taler vi om mistet indtægt på 140 kroner om måneden eller 1700 kroner om året, siger Bocian i en pressemeddelelse.
For Danske Banks modelfamilie betyder spareplanen en indirekte skattestigning på cirka 1000 kroner i 2011. Betaler man topskat, lyder regningen på 2900 kroner, viser bankens beregninger.
- Man kan således sige, at højere personskat er et vigtigt element i genopretningspakken, siger Steen Bocian.
Regeringens vej til genopretning i dansk økonomi betyder, at folk på dagpenge, folkepension, SU og boligsikring ikke får reguleret satserne de næste to år.
Heller ikke satserne i skattesystemet reguleres i samme periode, og lettelserne i topskatten udskydes i to år.
- Selvom det naturligvis ikke er rart at betale mere i skat - og selvom det heller ikke er behageligt, at overførselsindkomsterne reelt sættes en smule ned - så er det godt, at vi nu har fået regeringens udspil til, hvordan vi lever op til de krav, som vi er underlagt af EU, siger Steen Bocian.
Han peger dog på én væsentlig mangel i spareplanen.
- Vi mangler endnu at se beviset for, at regeringen kan stramme tilstrækkeligt op på det offentlig forbrug. Pakken i dag rammer det private forbrug - hvordan det offentlige forbrug egentligt ender med at blive ramt er endnu usikkert, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde