Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, taler med store bogstaver om forslaget, der tilsyneladende blot rummer en mindre teknisk ændring af reglerne for tips- og lottostøtte.
Men forslaget er langt mere vidtgående, ifølge Isobros generalsekretær, Robert Hinnerskov. Han betegner forslaget som "skandaløst", og mener det bør trækkes tilbage.
Nogle af organisationerne vil helt miste deres tipspenge, hvis forslaget gennemføres, som det foreligger, ifølge Robert Hinnerskov. Han mener, at forslaget er et fundamentalt angreb på det frivillige Danmark.
Hvor organisationerne hidtil har fået en væsentlig del af deres tipsstøtte som generelle driftstilskud ud fra objektive kriterier, skal de i fremtiden hver især søge om penge til konkrete projekter.
- Man sætter frivillig-Danmark under administration. Nu skal den enkelte organisation kvalitetsvurderes, men er det det, vi vil? Man projektgør støtten til humanitært arbejde, siger Rober Hinnerskov til Kristeligt Dagblad.
I dag har Kulturministeriet to puljer til almennyttige formål. Den ene er på 44 millioner kroner, og pengene fordeles objektivt til organisationernes drift - efter deres evne til selv at rejse penge. Den anden er på 16 millioner kroner og gives til konkrete projekter.
Med lovforslaget bliver de to puljer slået sammen, og den generelle støtte til drift forsvinder.
I stedet skal de relevante fagministerier vurdere, hvem der skal have støtte, og hvem der ikke skal. Eksempelvis skal Ligestillings- og Kirkeministeriet fordele de penge, kirkelige organisationer kan søge.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde