Det vurderer Ulrikke Ekelund, der cheføkonom hos BRF-kredit. Samtidig gør hun det dog klart, at forslaget er en del af et større udspil. Så før hele pakken ligger på bordet, kan man ikke konkludere noget fast.
- Det kan godt værre, det bliver dyrere at være boligejer, men hvis man samtidig laver skattelettelser med den anden hånd, kompenserer det måske, for det ekstra tab. Det kan endda være, boligejerne ender med at blive stillet bedre, siger hun til Ritzau.
For et ægtepar med et fireprocents-lån på fem millioner kroner vil forslaget isoleret medføre en skattestigning på 1100 kroner i 2017 og 5140 kroner i 2020, viser regerings udregninger.
De folk, der bliver ramt af forslaget vil typisk være folk, der i forvejen er godt stillet økonomisk, vurderer cheføkonomen, og fortæller at der tidligere var der en tommelfingerregel, der hed, at man kan låne op til tre gange sin årsindkomst.
Selvom man skal være varsom, med at regne det så firkantet ud, fungerer metoden stadig som en rettesnor.
- Hvis du skal låne fem millioner kroner, så skal du op og have en ganske pæn indkomst. Så flertallet af danskerne vil ikke kunne mærke det her, siger Ulrikke Ekelund.
Regeringens udspil vil medføre en reduktion af den skattemæssige værdi af store rentefradrag på cirka et procentpoint årligt i 2017, 2018 og 2019 og cirka to procentpoint i 2020. Fradraget vil derfor komme til at ligge på cirka 20 procent i 2020.
Regeringen går altså videre end den forrige regering, der med skattereformen i Forårspakke 2.0 vedtog at sænke værdien af rentefradraget gradvist med et procentpoint om året fra 33 til 25 procent fra 2012 til 2019.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker