Afbud til Folkemøde på grund af Wilders
Claus Bakke. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Venstremanden Claus Bakke melder afbud til Folkemødet på Bornholm, som han mener, bliver for usikkert med Geert Wilders som gæst.
Det danske Trykkefrihedsselskabet har inviteret den hollandske politiker Geert Wilders med som taler på det populære Folkemøde på Bornholm i juni.
Det har fået flere til at melde afbud til det populære møde.
Geert Wilders er kendt for sine islamkritiske holdninger og hans tilstedeværelse på solskinsøen betyder meget større sikkerhedsopbud end der normalt er ved det populære sommermøde på solskinsøen.
- Jeg mener, at Gert Wilders med sine ekstreme synspunkter udgør en så stor sikkerhedsrisiko, at det fuldstændig vil spolere min oplevelse og mit udbytte af folkemødet, udtaler Byrådsmedlem, regionsmedlem og Folketingskandidat for Venstre Claus Bakke fra Nykøbing.
- Folkemødet er tænkt, og er hidtil gennemført, i en seriøs, oplysende, nuanceret, hyggelig og rummelig atmosfære med dialogen som omdrejningspunkt. Jeg er trænet til, dels via min tidligere karriere i forsvaret og fremmedlegionen, samt som sygeplejerske med flere udsendelser, at være beredt på det værste.
-Jeg har med livet som indsats forsvaret demokratiet og de grundlæggende frihedsrettigheder, men jeg vil ikke forsvare og ikke deltage når én med så ekstreme synspunkter, deltager i folkemødet, siger den lokale folketingskandidat Claus Bakke.
På Bornholm har man erkendt, at den kontroversielle hollandske politiskes deltagelse har fået konsekvenser. Her er afbuddene begyndt at tikke ind.
-Man skal nok forvente, at Folkemødet kommer til at se lidt anderledes ud i år end tidligere. Verden har ændret sig, og der vil derfor være en smule mere politi og mere sikkerhed, siger det fra Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S) til DR Nyheder.
Vordingborgs borgmester Knud Larsen (V) har meldt afbud til Folkemødet, fortæller P4 Sjælland.
Har du planer om at tage til Folkemødet. Og overvejer du at melde afbud på grund af Geert Wilders deltagelse?
Skriv dit svar til nyhedsdesk@folketidende.dk
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde