Sådan kommer afgangsprøven fra Folkesklolen til at se ud. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTOJacob Ehrbahn/POLFOTO
Nyt udspil fra regeringen lægger op til ændringer i folkeskolens afgangsprøve, så den bliver tidssvarende.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Folkeskolens ældste elever får fremover adgang til internettet, når de skal til afgangsprøve. Det er i hvert fald et af elementerne i et nyt udspil fra regeringen, som undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterer mandag, skriver Berlingske.
Afgangsprøven skal ændres, fordi den er utidssvarende, lyder det fra ministeren.
- En afgangsprøve skal altid være så tidssvarende som muligt, for man skal afprøve eleverne i det, de skal kunne anvende i den virkelige verden uden for skolen. Det betyder også, at vi nu åbner for brug af internettet i langt højere grad.
- Uanset hvilken uddannelse eller arbejdsplads, de unge kommer ud på efter skolen, er nettet en integreret del af deres værktøj, siger hun til avisen.
Ifølge udspillet får eleverne adgang til internettet i skriftlig dansk fra skoleåret 2015/16, mens det skal køre som forsøg i skriftlig fremstilling i engelsk, tysk og fransk.
Annonce
Dermed åbnes der også endnu højere grad op for at snyde eller lade sig kraftigt inspirere af tekster på internettet, men det bekymrer ikke lektor i danskfagets didaktik på Institut for Uddannelse og Pædagogik på DPU, Jeppe Bundgaard.
- Vi undgår ikke snyd, uanset hvordan vi vender og drejer det. Den største udfordring er, at man kan kommunikere med andre om opgaven, men det kan man også i dag, hvor der er trådløst internet på alle børnenes telefoner, siger han.
- Det stiller øgede krav til dem, der udarbejder opgaverne. De skal tænke sig endnu mere om, end de gør i forvejen, og de kan ikke stille en opgave, som er stillet 100 gange før, tilføjer han.
Regeringens udspil lægger også op til, at eleverne i de mundtlige afgangsprøver kan komme op i opgaver, som de har udarbejdet sammen med eksempelvis lokale virksomheder og foreninger.
Det er et forslag, som Dansk Erhverv bakker op.
Dermed omfattes næsten alle afsluttende fag i folkeskolen og afgangsprøver.
Sådan kommer afgangsprøven fra Folkesklolen til at se ud. Foto: Jacob Ehrbahn/POLFOTOJacob Ehrbahn/POLFOTO
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned