Afgangselever i hovedstaden kan komme i skole på halv tid
Statsminister Mette Frederiksen (S) siger efter mødet med Folketingets partier, at alle partier er enige om at have et stærkt fokus på børn og unge ved genåbningen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Afgangselever i København og erhvervsskoleelever kan vende tilbage på halv tid fra mandag.
Afgangselever kan i hovedstaden vende tilbage efter samme model som i resten af landet fra mandag.
Det er alle Folketingets partier enige om torsdag aften efter forhandlinger i Statsministeriet.
- Alle partier har gjort gældende, at det er vigtigt, at genåbningen har et meget stærkt fokus på børn og unge, siger statsminister Mette Frederiksen (S) efter mødet.
I de fleste landsdele er afgangselever i grundskolen og på ungdomsuddannelser tilbage til normal undervisning på halv tid.
Hovedstaden har dog været undtaget på grund af et højere smittetryk, men fra 22. marts kan de også vende tilbage.
Åbningen gælder også erhvervsuddannelser, hvor nogle elever er afhængige af undervisning, fordi der er tale om praktiske fag, hvor det er svært at modtage fjernundervisning, hvis man eksempelvis skal lære at bygge et hus.
- Vi gør noget ekstra for nogle af de elever, der er nødt til at møde frem på erhvervsuddannelserne, som får mulighed for at komme i skole igen. Det er godt, siger Mette Frederiksen.
Det bliver dog på halv tid, så spørgsmålet er derfor, hvor meget det nytter.
- For de unge der ikke har været i skole i rigtig lang tid, der må man ikke undervurderer, hvad det betyder at komme tilbage. Det bryder den digitale undervisning, og den afstand som den undervisning giver, siger statsministeren.
Frederik Vad, der er formand for Socialdemokratiets ungdomsparti, har revset regeringen og venstrefløjen for ikke at have nok fokus på erhvervsskoleeleverne.
Nu kan de så vende tilbage på halv tid ligesom afgangseleverne.
Det glæder Enhedslisten.
- Jeg er rigtig glad for, at pladsen prioriteres særligt til børn og unge blandt andet erhvervsskoleeleverne, som i langt højere grad kommer tilbage, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL).
SF er også glad.
- Man kan ikke lære at bygge et hus fra sit køkken. Rigtig tilfreds med, at vi åbner for erhvervsskoleeleverne. Og rigtig glad for, at flere børn kommer i skole. Det trænger de til, skriver partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) på Twitter.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker