Natos soldater farer for hårdt frem over for de almindelige afghanere, mener den afghanske præsident, Hamid Karzai.
For en uge siden krævede præsident Karzai, at Nato standser sine optrappede natlige operationer mod boliger. Natos øverste civile repræsentant i Afghanistan, ambassadør Mark Sedwill, svarede igen med at kritisere præsidentens udtalelser og kalde dem for "ikke hjælpsomme".
På Nato-topmødet i Lissabon lørdag talte Karzai igen om "vanskeligheder".
- Jeg informerede dem om det afghanske folks bekymringer, når det gælder civile tilskadekomne og anholdelser, sagde han på en pressekonference.
- Det glædede mig at se, at der var en forståelse af de afghanske krav, lød det fra den afghanske præsident, som stod ved siden af generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.
- Jeg håber, at mange af disse vanskeligheder vil forsvinde på vejen fremad, så det bliver en fremtid uden de problemer, sagde Karzai.
En højtstående Nato-repræsentant sagde fredag under topmødet, at der fortsat er gnidninger mellem Nato og Afghanistan, når det gælder de natlige aktioner, hvor Nato jagter Talibans ledere. De natlige aktioner er imidlertid fundamentet i Natos taktik og sker sammen med afghanere, understregede han.
I sluterklæringen fra mødet om Afghanistan fremhæves det, at oprørere står for hovedparten af de civile dødsofre og sårede i landet. Lande med soldater i Afghanistan lover at gøre alt for at beskytte civile.
- Samtidig vil vi fortsætte med at tage alle nødvendige skridt for at beskytte civile mod skader, og de skridt har allerede bidraget til et betydeligt fald i antallet af civile tilskadekomne, hedder det i teksten fra de 48 lande, som har soldater i Afghanistan i ISAF-styrken.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub