Afhøring af skattechef skubber skattesagsplan
Skattesagskommissionen har ændret i tidsplanen, efter at det trods marathonafhøringen torsdag i sidste uge ikke lykkedes at blive færdig med afhøringen af skattedirektør i Skat København Lisbeth Rasmussen.
Onsdag fortsætter afhøringen, hvor den slap. Kommissionen har derfor udskudt den planlagte afhøring af direktøren for Skat København, Erling Andersen, til den 18. december.
Torsdag fortalte Lisbeth Rasmussen, hvordan hun følte sig åndet i nakken af daværende departementschef i Skatteministeriet og Troels Lund Poulsens nærmeste medarbejder, Peter Loft.
Han blev ifølge Lisbeth Rasmussen ved med at udtrykke bekymring over den afgørelse, der ventede.
- Man kan kun opfatte det sådan, at han (Peter Loft, red.) er presset et sted fra, fordi nogen ønsker en anden afgørelse, lød det fra Lisbeth Rasmussen, da hun afgav vidneforklaring for Skattesagskommissionen.
Lisbeth Rasmussen skrev undervejs dagbog om det spegede forløb under sagsbehandlingen. Det gjorde hun, fordi hun på et tidligt tidspunkt fornemmede, at det måske ikke kun var det strengt juridiske, der havde betydning for sagens opklaring.
Hun hæfter sig især ved et møde, som hun sammen med sin chef, direktør i Skat København Erling Andersen var til på Peter Lofts kontor den 13. september - få dage før det blev offentliggjort, at Helle Thornings-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke er skattepligtig i Danmark.
Her nedfældede departementschefen nogle linjer, som han foreslog vedlagt afgørelsen.
Linjer der nævnte Thorning-parrets "familiemæssige forhold" - en formulering, som skattefolkene mente, havde til hensigt at antyde de rygter om Kinnocks påståede homo- eller biseksualitet, som parrets revisor havde bragt til torvs under sagsbehandlingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub