Aftale: Minister kan se bort fra miljølov ved forsvarsbyggeri
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sammen med aftalepartier på forsvarsområdet tirsdag præsenteret en plan for, hvordan man kan bygge hurtigere i fremtiden. (arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Det skal være muligt for ministeren at tilsidesætte regler på plan- og miljøområdet ved forsvarsbyggerier.
Opbygningen af forsvarsfaciliteter tager for lang tid, mener et politisk flertal, som tirsdag har indgået en aftale, der skal sætte fart på processen.
Aftalen gør det muligt for en minister at se bort fra regler på plan- og miljøområdet, hvis der opføres forsvarsbyggeri af "væsentlige national" betydning.
- Den sikkerhedspolitiske situation gør, at vi er nødt til at sikre, at forsvaret får den absolut største kampkraft, og at vi sikrer, at det sker hurtigst muligt, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde.
Aftalen er indgået af regeringen og partierne i forsvarsforliget. Ifølge ministeren sendes et lovforslag snarest i høring. Det er hensigten, at loven vil kunne få virkning fra september i år.
Ifølge aftalen vil ministeren kunne overtage kompetencen fra en kommune og give dispensationer til projekter. Det vil betyde, at sager kan afgøres hurtigere.
I næste instans kan ministeren beslutte, at regler på plan- og miljøområdet tilsidesættes for et konkret byggeri eller en konkret aktivitet på forsvarsområdet.
Også adgangen til at klage kan blive sløjfet. Det skal sikre, at vigtige forsvarsprojekter kan gennemføres hurtigere.
Troels Lund Poulsen har behov for at forklare, at der altid vil skulle vælges det mindst indgribende værktøj til at opnå målet – og at myndighederne i videst muligt omfang skal tage hensyn til de berørte borgere.
Det er nemlig en ekstraordinær omgang, anerkender han.
- Det her er en meget vidtgående lov, der vil give nye muligheder for at agere hurtigt og på nye måder, vi ikke har arbejdet med før, siger han.
Derfor har partierne i forligskredsen aftalt, at den nye lov skal indeholde en "solnedgangsklausul", der vil slette loven igen efter lidt over tre år - i udgangen af 2028.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker