Regeringen vil give afviste asylansøgere en håndsrækning til 200 millioner kroner.
Pengene skal gå til at give afviste, men samarbejdsvillige asylsøgere mulighed for at bo og arbejde uden for de danske asylcentre efter et halvt års ophold.
Det oplyser justitsminister Morten Bødskov (S).
- Det er ødelæggende for børn og voksne med lange ophold på centrene. Det kan vi simpelthen ikke byde mennesker, som i forvejen har oplevet frygtelige ting, som vi andre ikke kan forestille os, siger Morten Bødskov.
Tilbuddet om at komme ud af asylcentrene og bo under eget tag og gå på arbejde kommer til at gælde for afviste asylsøgere, der af den ene eller anden grund ikke kan vende hjem, og som derfor er havnet i et livs-limbo på de danske asylcentre på ubestemt tid.
Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan de 200 millioner kroner konkret skal få ben at gå på i virkeligheden. Det skal et udvalg af embedsmænd nu først til at granske nærmere.
- Regeringen vil nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, der skal se på, hvordan vi udmønter aftalen. Vi skal for eksempel se på, hvilken boligform asylsøgerne skal have mulighed for at bo i, siger justitsministeren.
Han understreger, at en forudsætning for at få tilbuddet om et liv uden for centrene er afhængig af, at asylsøgeren aktivt samarbejder med de danske myndigheder om hjemsendelse på et senere tidspunkt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned