Det er et gammelt interview foretaget før regeringsrokaden, der er skyld i, at det optræder en alvorlig fejl i Integrationsministeriets nye film "Et liv i Danmark".
I filmen, der skal forberede indvandrere på en ny indvandringsprøve, er det er interview med det socialdemokratiske folketingsmedlem Yildiz Akdogan, der ærgrer sig over, at Danmark endnu ikke har haft en kvindelig udenrigsminister.
Akdogan siger til Ritzau, at interviewet er omkring et år gammelt og altså foretaget før, at den konservative formand Lene Espersen den 23. februar 2010 blev Danmarks første kvindelige udenrigsminister.
Akdogan opfordrer selv Integrationsministeriet til at redigere filmen om, så det uaktuelle interview ikke længere er med.
- Da jeg sagde det, var det rigtigt, men det er pinligt, at man har offentliggjort en film, der ikke er tilpasset den virkelighed, vi har i dag, siger Yildiz Akdogan.
Hun vil tage kontakt til Integrationsministeriet, da hun frygter, at det gamle interview kan få alvorlige konsekvenser.
- Jeg kan ikke være med til, at der er nydanskere, der tager prøven, som kommer til at dumpe på grund af en fejl fra ministeriet, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker