Almene Boliger: Byboliger bør rumme betjente og pædagoger
Socialdemokratiet vil have 110.000 nye boliger i Danmarks fire største byer. Det fremgår af et nyt boligudspil, der blev offentliggjort fredag aften. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet vil give flere borgere med almindelige indkomster mulighed for at bo i byerne.
Der er brug for flere almene boliger i byerne, hvis boligforeningerne ikke skal melde "alt optaget", når borgere med almindelige indkomster byder sig til.
Derfor hilser Bent Madsen, der er direktør i brancheorganisationen BL - Danmarks Almene Boliger, et boligudspil fra Socialdemokratiets velkommen.
- Et overordnet mål med udspillet er at skabe blandede byer. Det kommer jo ikke af sig selv. Det er noget, man skal have som politisk målsætning.
- I det her udspil er der flere forskellige vigtige elementer, der sikrer en blandet by, siger han.
Socialdemokratiet ønsker at give flere med "almindelige indkomster" mulighed for at købe boliger i de største byer.
- Det er en bred gruppe. Det kan være pædagoger, social- og sundhedshjælpere, skolelærere eller politibetjente, siger Bent Madsen.
- Det er en forudsætning for at have en blandet by, at man kan bo ved siden af hinanden med højindkomst og lav- eller middelindkomst, siger han.
Udspillet lægger op til, at der skal bygges 110.000 nye boliger i de fire største danske byer. Og kommunerne skal hjælpes økonomisk gennem en lånepulje til nybyggeri, lyder det.
Derudover skal det være muligt for kommunerne at kræve, at op til 33 procent af de nye boligområder reserveres til almene boliger.
Det er vigtigt, da de almene boliger oftest er den eneste løsning til folk med almindelig indkomst, påpeger Bent Madsen.
- Når der bygges flere almene boliger, får man også flere boliger, der er til at betale, siger direktøren.
- Blandede byer sikrer sammenhængskraften i samfundet, da man omgås hinanden på en anden måde. Børn kommer eksempelvis til at gå i både daginstitution og skole sammen, siger han.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker