Alternativet afviser Sass: Vi fortsætter med politiske laboratorier
Alternativet bruger sin egen metode, siger politisk ordfører, Rasmus Nordqvist, om kritik fra Sass for bluff.
Alternativet fortsætter sine politiske laboratorier, hvor folketingsgruppen har lavet sit program sammen med partifællerne. Partiet ændrer ikke arbejdsmåde, fordi Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, kalder partiet for et "bluffnummer".
Det fastslår Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist.
- Vi har vores måde at udvikle politik og finde løsninger på de store udfordringer, som samfundet står i, og Socialdemokraterne har deres. Jeg blander mig jo ikke i deres arbejdsmetoder, siger Rasmus Nordqvist.
Han afviser, at Alternativet anvender for meget rundbordspædagogik og fremsætter for mange beslutningsforslag uden at drøfte med andre partier, om forslagene kan bære. Partiet og Enhedslisten kritiseres i Politiken for dette misbrug af Venstre og De Konservative.
- Man fremsætter beslutningsforslag for at have forhandlingen i salen. Det er det redskab, vi har som parlamentarikere. Vi er ikke politisk grundlag for regeringen. Derfor har vi ikke den samme adgang til ministerierne, siger Rasmus Nordqvist.
I Folketinget anvender Alternativet beslutningsforslag, samråd og §20-spørgsmål til ministrene. Udenfor udvikler partiet sin politik i laboratorier, som inddrager flest mulige vælgere. De er trætte af, hvordan politik traditionelt føres, påpeger han.
- Det er ikke spild eller bluff at inddrage folk. Vi står med en altoverskyggende klimadagsorden, en stigende ulighed, også globalt. Det er vi nødt til at finde politiske svar på nogle af de udfordringer, vi står med, siger Rasmus Nordqvist.
Spørgsmål: - Så der er ikke noget at komme efter?
- Sass må sige, hvad han vil. Det interessante må være, at vi får diskuteret det politiske projekt. Det er at løse de meget store udfordringer, siger Rasmus Nordqvist.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde