Alternativet bakker op om EU-flygtningekvoter
Junckers ønske om fælles fordeling af flygtninge er lige, hvad Alternativet har efterspurgt, lyder det.
Alternativet erklærer sig enig med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der ønsker en tvungen fordeling af asylansøgere mellem EU-landene.
- Den massive humanitære krise bliver hverken løst ved at skære i ulandsbistanden eller at afskære sig fra internationalt samarbejde, siger partiets integrationsordfører, Ulla Sandbæk, i en pressemeddelelse.
- Danmark har gjort og gør begge, og vi må simpelthen ind på en anden kurs.
Jean-Claude Juncker vil i næste uge have EU-landene til at enes om en obligatorisk fordeling af i alt 160.000 flygtninge imellem sig.
Det siger han i sin første State of the Union-tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Han foreslår også et permanent system til fordeling af flygtninge imellem EU-landene under fremtidige kriser.
Desuden vil han have en liste over sikre lande, som de migranter, der ikke får lov at blive i EU, kan sendes retur til.
Regeringspartiet Venstre ønsker ikke, at Danmark skal deltage i EU's fælles flygtningefordeling. Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde det mandag klart, at der kun findes en europæisk løsning på flygtningekrisen.
Det glæder Alternativet.
- Desværre står Alternativet endnu som eneste parti, der vil have forbeholdet overfor EU's asylpolitik med i folkeafstemningen om retsforbeholdet, siger Ulla Sandbæk.
Danskerne skal stemme om retsforbeholdet til december, men asylpolitikken er specifikt undtaget fra det, der eventuelt skal vælges til.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker