Alternativet boykotter alle debatter uden kvinder
For at få flere kvindestemmer frem, vil Alternativet fremover kun deltage i debatter, hvis kvinder deltager.
Fremover vil Alternativet sige nej til at deltage i paneldebatter, hvis der kun er mænd med.
Det skal sikre, at der kommer flere kvindestemmer i det offentlige rum. Det skriver folketingspartiet på Facebook.
- Vi tror på, at flere ved mere, og at vi på tværs af eksempelvis køn kan bidrage med forskellige og vigtige perspektiver.
- Derfor er det helt naturligt for os i Alternativet at arbejde på at sikre ligestilling og mangfoldighed i de debatter, vi deltager i. Så bliver vi alle sammen klogere, siger politisk ordfører Rasmus Nordqvist.
Princippet gælder også den anden vej, understreges det.
Inspirationen er fra en international kampagne, der sætter fokus på kvinders fravær i paneldebatter.
Det har ført til, at folk debatterer emnet på de sociale medier under hashtags som "NeverWithoutHer" og det franske "JamaisSansElles".
Alternativet er klar over, at der kan opstå situationer, hvor partiet må blive væk fra en vigtig debat. Det er en pris, som Alternativet er klar til at betale, fastslår Rasmus Nordqvist.
Af samme grund har den medieansvarlige for Alternativet, Oliver Riel, trukket sig fra en debat, som det politiske netmedie Altinget havde arrangeret. I panelet var der ni deltagere, alle mænd.
På de sociale medier vækker forslaget begejstring hos Enhedslisten, mens Dansk Folkeparti erklærer sig uenig i beslutningen.
Ifølge en international undersøgelse ved navn "Who Makes the News" er kønsfordelingen i medierne skæv. Tre ud af fire personer citeret eller omtalt i nyhederne er mænd.
Det er et kraftigt fald siden 2010, hvor knap hver tredje kilde var kvinde.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde