Alternativet sælger ud af gamle valgplakater med Elbæk
Alternativets, Josephine Fock, sælger ud af partiets lager ved metrostationen Gammel Strand i København mandag den 7. september 2020. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix) Foto: ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Josephine Fock har sat effekter fra partiets lager til salg. Det er blandt andet valgplakater og bøger.
Med høj musik og flankeret af en kæmpe "Å-figur" sælger Alternativets leder, Josephine Fock, ud af merchandise og bøger, som knytter sig til de tidligere partimedlemmer Uffe Elbæk, Sikandar Siddique, Susanne Zimmer og Rasmus Nordqvist.
De valgte at forlade Alternativet i marts. Siden er Nordqvist blevet SF'er, mens de øvrige tre har stiftet et nyt parti, Frie Grønne.
Ved udsalget, som foregår mandag eftermiddag ved Gammel Strand i København, kan interesserede blandt andet købe valgplakater med Uffe Elbæk og bogen "A Vision for Europe", som Rasmus Nordqvist er medforfatter til.
- Vi har vidst længe, at de var undervejs med et nyt parti, og derfor har vi fundet alt det frem, som vi havde i vores kældre, og det er det, vi nu i god Alternativ-stil sælger til folk.
I god "Alternativ ånd" kan køberne selv bestemme, hvad de vil betale for eksempelvis en valgplakat. Alternativt kan de tage det med gratis, hvis ikke de vil give penge for det, fortæller Josephine Fock (AL).
Hun ønsker de tidligere medlemmer "alt mulig held og lykke" med det nye parti.
- Men der er jo bare noget merchandise, som vi ikke kan bruge mere, siger hun.
Det er ifølge Josephine Fock heller ikke en tilfældighed, at "brandudsalget" bliver holdt samme dag, som Frie Grønne er blevet præsenteret på et pressemøde.
Hun ønsker dog ikke at tale om den afslutning, hun havde med kvartetten, som var utilfreds med valget af Fock som ny politisk leder for Alternativet.
- Jeg er blevet demokratisk valgt som politisk leder, og vi er et parti, der kommer til at bide os fast i bordkanten, hver gang der er forhandlinger i forhold til at forfølge den grønne omstilling.
- Det kræver, at man tager ansvar og går ind i forhandlingsrummet og så kæmpe for alt det, vi overhovedet kan, siger Fock.
Klimaet er også et område, som Frie Grønne vil fokusere på. Partiet vil være Danmarks "klimaansvarlige og antiracistiske parti".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet