Alternativet udsætter beslutning om Palads-biografens skæbne
Den over 100 år gamle Palads-bygning blev farvelagt i slutningen af 1980'erne under et ramaskrig. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Skæbnen for den farverige biograf Palads skulle afgøres mandag, men den udsættes nu til en større afstemning.
Der var mandag lagt op til en beslutning om, hvorvidt den farverige biograf Palads i København skulle rives ned.
Men i stedet skal hele Københavns Borgerrepræsentationen tage stilling til, hvad der skal ske med biografen på Axeltorv i hovedstaden.
Det skriver TV2 Kosmopol.
Det står klart, efter at medlem af Teknik- og Miljøudvalget Troels Christian Jakobsen (AL) mandag har brugt sin mulighed for at standse sagen i udvalget.
- Det her er slet ikke en rutinesag, men et grundlæggende spørgsmål om hvad vi ønsker for vores by.
- Derfor har jeg standset sagen i udvalget, så den i stedet skal behandles af hele Borgerrepræsentationen, forklarer Troels Christian Jakobsen i et skriftligt svar til TV2 Kosmopol.
Mandag skulle udvalget tage stilling til, hvorvidt bygningen skal rives ned og erstattes af et kontorhøjhus. Men dette spændte Alternativet ben for.
Det betyder, at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke kan gå videre med sagen, før borgerrepræsentationen har stemt om sagen.
Troels Christian Jakobsen håber nu, at standsningen giver mulighed for en længere debat og i sidste ende, at der er flertal for at bevare bygningen i sin nuværende form.
Det forventes, at Borgerrepræsentationen skal behandle sagen på et møde i april 2024.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde