I anledning af, at det tirsdag er ni år siden, at de første fanger ankom til Guantánamo-lejr i Cuba, appellerer Amnesty International nu til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og oppositionsleder Helle Thorning-Schmidt (S):
Danmark må tage nogle af de fanger, der fortsat befinder sig den amerikanske fangelejr.
På trods af, at USA's præsident, Barack Obama, har taget skridt til lukning af Guantánamo, er 173 fanger fortsat tilbageholdt i lejren på ubestemt tid.
- Mange er renset for mistanke, men kan ikke vende hjem af frygt for forfølgelse. 12 europæiske lande har taget imod Guantánamo-fanger, men Danmark forsømmer at bidrage til at rydde op efter krigen mod terror, påpeger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær for Amnesty International i Danmark.
Guantánamo-lejren rummer i dag mennesker, der er havnet der ved en fejl og har været afskåret fra deres familier i op til ni år, siger han.
- Trods gentagne opfordringer fra USA til den danske regering om at tage imod nogle fanger har Danmark hver gang svaret nej. Vi håber, at de danske politikere nu vil tage initiativ til at hjælpe disse mennesker, siger Lars Normann Jørgensen i appellen.
Størstedelen af fangerne i Guantánamo-lejren har tilbragt mindst otte år i fangenskab uden anklage eller retssag, påpeger Amnesty International.
Selv om den særlige Guantánamo Review Task Force sidste år anbefalede, at halvdelen af fangerne skulle løslades og overføres til andre lande, så er det endnu ikke sket, oplyser menneskeretsorganisationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde