Anne E. Jensen ny formand for Europabevægelsen
Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Jens nøRgaard Larsen /Scanpix
Europabevægelsen, der kæmper for et tættere europæisk samarbejde, har lørdag valgt ny formand. Valget faldt på Venstres medlem af Europa-Parlamentet Anne E. Jensen.
Hun afløser Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby, der har været fungerende landsformand siden december 2012.
Valget af ny landsformand fandt sted på Europabevægelsens årlige landsmøde på Christiansborg. Og det sker på et tidspunkt, hvor det europæiske samarbejde er alvorlig udfordret af den økonomiske krise, hvor sydeuropæiske lande som Grækenland er kommet på kant med rige nordeuropæiske lande som Tyskland.
Netop den økonomiske krise bliver et af de emner, som kommer til at præge debatten om samarbejdet i Europa, mener Anne E. Jensen:
- Europabevægelsen blev i sin tid skabt ud fra tanken om, at europæisk samarbejde var nøglen til et fremgangsrigt og fredeligt Europa.
- Jeg mener, at krisen har vist, at det stadig er relevant i dag. EU og Europas lande har brug for at stå sammen om at løse krisen, siger Anne E. Jensen i en pressemeddelelse.
Europabevægelsen har rødder tilbage til årene umiddelbart efter anden verdenskrig. I dag mener bevægelsen, at det er af afgørende betydning, at Damark deltager "helt og fuldt" i EU-samarbejdet.
Samtidig mener bevægelsen, at EU skal gå foran og medvirke til at skabe en mere retfærdig verdensorden, "hvor det enkelte menneskes levevilkår og udfoldelsesmuligheder hele tiden er i fokus og forbedres".
Det betyder ifølge bevægelsen, at EU skal påtage sig et forpligtende samarbejde for en politisk, økonomisk og social udvikling i verdens fattigste lande, der samtidig tager hensyn til miljøet.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker