Folketingets ombudsmand indleder en undersøgelse af, om Københavns nye overborgmester Frank Jensen (S) og Københavns Kommunen overholdt reglerne, da der blev ansat nye folk til Overborgmesterens Sekretariat efter nytår. Det oplyser ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen i et brev til Københavns Kommune.
Kommunen har lavet en redegørelse om ansættelsesforløbet til ombudsmanden, og den får Hans Gammeltoft-Hansen til at tage sagen op.
Da Frank Jensen efter sin tiltræden skulle besætte stillinger i sit sekretariat, gik to af stillingerne til folk, der var med til at føre valgkamp for socialdemokraten. Kommunen har erkendt, at den brød regler for jobopslag, da stillingerne ikke blev slået op på jobnet.dk, som reglerne ellers kræver.
Folketingets ombudsmand afkræver nu kommunen svar på en række andre spørgsmål i forbindelse med ansættelserne. Ifølge en redegørelse fra kommunen var fire stillinger slået op i seks eller syv dage. Men kommunale tjenestemandsstillinger skal have en frist på mindst 14 dage. Ombudsmanden ønsker svar på, hvorfor stillingerne ikke var slået op i mindst 14 dage.
Ombudsmanden undrer sig også over, at der kun var fire ansøgere til samtale på de fire stillinger. Det skal kommunen nu svare på.
Ombudsmanden ønsker også fuld klarhed over Frank Jensens rolle i sagen - om han blev orienteret om og eventuelt godkendte ansættelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker