To af forsvarets store personelorganisationer melder sig nu på banen med krav om en undersøgelse af det omdiskuterede læk af en hemmelig indsættelse af jægersoldater i Irak i 2007.
- Det undrer mig, at man ikke for længst har indledt en undersøgelse af denne sag, siger Bent Fabricius, der er formand for Hovedorganisationen af
Officerer i Danmark, til Information.
Han vender sig stærkt mod det læk til TV2 og til Jyllands-Posten, som skete
umiddelbart inden, at danske specialstyrker i 2007 blev sendt af sted til Irak for bl.a. at medvirke til nedkæmpningen af mobile missil-affyringsramper.
- Det er kritisabelt og uanstændigt, fordi den slags er med til at sætte danske
soldaters liv i fare, siger Bent Fabricius til Information.
Også formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening Flemming Vinther ser gerne en undersøgelse af sagen:
- Det må tjene alles interesse at finde ud af, hvad der er sket eller ikke er sket, siger han til Information.
Flemming Vinther beklager, at en eller flere personer i forsvaret ikke har "kunnet finde ud af at holde kaje".
Forsvarsministeriet vil dog ikke iværksætte en undersøgelse af sagen, meddelte forsvarsminister Søren Gade (V) mandag.
I stedet vil Forsvarsministeriet samarbejde med Københavns Politi, som har modtaget en politianmeldelse i sagen, oplyser Søren Gade.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker