Antallet af parallelsamfund stiger fra 10 til 12 men København går fri

Flere udsatte boligområder. Flere parallelsamfundsområder.

I tre år i træk var antallet af parallelsamfund i Danmark faldet. Men det seneste år er der dukket flere op.

Det viser statens årlige parallelsamfundsliste. Det er den liste, som tidligere blev kaldt ghettolisten.

Antallet af parallelsamfund stiger fra 10 til 12. Antallet af udsatte boligområder stiger fra 17 til 19.

Det er bekymrende, siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Det er noget, som de kommuner, hvor disse områder ligger i, skal tage ekstremt alvorligt, siger ministeren.

Hun opfordrer boligorganisationer og kommuner til at bruge lovgivningens redskaber og træffe nogle svære beslutninger for at få vendt udviklingen.

Et sted i landet, hvor der netop er taget nogle svære beslutninger, og hvor der også har været lokal modstand, er i Københavns Kommune.

Hovedstadskommunen har for første gang ikke et boligområde på "ghettolisten", som har eksisteret siden 2010.

Mjølnerparken er nemlig strøget fra listen. Om end det skyldes en teknikalitet.

For overhovedet at komme i betragtning som et parallelsamfund skal der nemlig bo mindst 1000 beboere i et alment boligområde. I øjeblikket er der 966 beboere i Mjølnerparken ifølge Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Det skyldes midlertidig genhusning, oplyser Københavns Kommune. Men overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) forventer ikke, at området kommer på listen igen, selv om antallet af beboere vil stige til over 1000 de kommende år.

- Lige nu er vi i gang med en gennemgribende renovering af Mjølnerparken. Derfor er nogle af beboerne flyttet ud midlertidigt. Men der er også andre beboere, der har valgt permanent at flytte et andet sted hen, ligesom vi også har fået flere tættere på arbejdsmarkedet.

- Når de nye beboere flytter ind i de renoverede almene boliger, men også i de private udlejningsboliger, der nu er kommet i Mjølnerparken, så bliver Mjølnerparken et mere blandet kvarter.

- Der kommer flere beboere med uddannelse og arbejde, og det er positivt, siger overborgmesteren.

Hovedstadskommunen har vendt udviklingen de seneste år grundet en række ting, mener hun. Blandt andet via "strategisk udlejning med forrang til personer, som er i uddannelse og arbejde og har en ren straffeattest".

Det skyldes også hjælp til hjemmegående i forhold til at komme i job eller påbegynde en uddannelse samt større fokus på at løfte kvaliteten af dagtilbud.

Men der er fortsat områder, som skal have en kærlig hånd. Overborgmesteren nævner i den forbindelse, at der i det seneste budget er afsat cirka 290 millioner kroner til at udvikle boligområdet Tingbjerg.

- Vi arbejder med at bygge private boliger for at skabe en mere blandet by og åbne Tingbjerg for omverdenen, ligesom vi har gjort det med Mjølnerparken, siger Hæstorp Andersen.

Regeringens målsætning er, at der i 2030 ikke skal være parallelsamfund i Danmark.

- Nogle af de redskaber, som skal bruges, tager flere år. Eksempelvis at bygge rækkehuse, som nye beboere kan flytte ind i, siger Rosenkrantz-Theil.

/ritzau/