Antorini inviterer sine partnere til møder
En varieret skoledag skal uddanne eleverne bedre, når folkeskolen er reformeret.
Det er et af temaerne i den møderække, børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) holder i foråret med lærere, elever, forældre, skoleledere, pædagoger og kommuner fra sit såkaldte partnerskab.
Partnerskabet fik en pauver skæbne, da lærerne skosede hende for at glemme dem i reformen. Den betales ved, at lærerne underviser mere, men forbereder sig mindre. Det kræver en ny arbejdstidsaftale mellem lærerne og Kommunernes Landsforening (KL).
- Mange partnere er glade for, at vi havde partnerskabet i foråret og kvitterede for, at partnerskabet videreføres, så det bliver indspil til den politiske proces i forligskredsen, hvor vi også har startet møderne, siger Christine Antorini.
Folkeskolereformen følger tre spor. Lærerne og KL forhandler ny overenskomst, som skal være færdig 1. april. Inden sommerferien skal Christine Antorini lande et politisk folkeskoleforlig. Endelig skal hun drøfte temaer i den ny folkeskole med sine partnere.
Lærerne kan højst undervise i 40 procent af timerne i dag. Det kræver KL ændret i en ny arbejdstidsaftale, som betaler reformen, men ministeren vil ikke kommentere sagen.
- Løn og arbejdsvilkår forhandles mellem lærerne og KL. Det går regeringen ikke ind og blander sig i, fastslår Christine Antorini.
I foråret tager hun en række temamøder med sit partnerskab om afbureaukratisering af folkeskolen og større kompetencer, så lærerne kun underviser elever i deres linjefag fra lærerseminariet, påpeger hun.
- Det er gode råd, som vi tager med i den politiske proces. De egentlige forhandlinger foregår mellem de politiske partier, som er med i forligskredsen bag folkeskolen, siger Christine Antorini.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned