Antorini på skolebesøg i Paris: Skal lære at bekæmpe terror
Antorini på skolebesøg i Paris: Skal lære at bekæmpe terror Foto: POLFOTO/Niels Hougaard
POLFOTO/Niels Hougaard
Christine Antorini er tirsdag i Paris for at tale antiradikalisering med EU's øvrige undervisningsministre.
Undervisningsministre fra EU-landene mødes tirsdag i Paris for at tale om, hvordan man gennem uddannelsessystemerne kan forebygge, at børn og unge bliver radikaliseret.
Den danske undervisningsminister Christine Antorini (S) deltager også i ministermødet og tager inden selve mødet på besøg på en kommuneskole i Paris, der har arbejdet intenst med antiradikalisering.
- Det er vigtigt, at vi på tværs af grænserne i Europa sikrer vores værdier som åbne og demokratiske samfund. Her har uddannelse stor betydning, siger Christine Antorini i en pressemeddelelse.
- Unge mennesker, der tager en uddannelse og får et job, bliver automatisk en del af et fællesskab og undgår at blive marginaliseret og tiltrukket af radikale miljøer. Derfor har vi i regeringen vedvarende fokus på at sikre, at alle får en uddannelse, siger hun.
Mødet kommer på baggrund af terrorangrebene i Paris mod satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i januar i år.
Sidste måneds terrorangreb i København har medført, at der også i Danmark er kommet fornyet fokus på at bekæmpe radikalisering blandt landets unge.
- Jeg ser frem til at drøfte med mine europæiske kolleger, hvordan vi kan bekæmpe radikalisering gennem uddannelse, siger Christine Antorini.
Mødet i Paris er arrangeret af den franske undervisningsminister Najat Vallaud-Belkacem i samarbejde med den lettiske EU-formand Marite Seile samt EU-kommissær for uddannelse og kultur Tibor Navracsics.
I Danmark er regeringen ved at tage stilling til hvilke konkrete indsatser mod antiradikalisering, der skal afsættes penge til i uddannelsessektoren.
I den forbindelse forhører undervisningsministeren sig både i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt i centrale dele af uddannelsessektoren og hos fritidsorganisationer og foreningsliv.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned