Forsvarets arabiske maskinudgave af bogen "Jæger - i krig med eliten" skulle kun bruges som en facitliste, der ved sammenligning af de arabiske tegn kunne afsløre, om der på nettet fandtes en arabisk oversættelse af den omstridte bog.
Det forklarer Forsvarskommandoens nu sigtede it-chef, Jesper Britze, som i øvrigt kun oversatte 12-14 sider af bogen. Han glemte at sige, at han selv havde stået for oversættelsen, men sagde, at den var lavet mekanisk, fortæller hans forsvarer Torben Koch efter dagens afhøring.
It-chefen blev mandag afhørt i tre timer af den militære anklagemyndighed, Forsvarets Auditørkorps, på Kastellet i København. Samtidig blev han sigtet for grov pligtforsømmelse.
Jesper Britze undlod at tage stilling til dagens sigtelse om at have fortiet oversættelsen over for sine foresatte. Hans forsvarer kalder sigtelsen for "juridisk volapyk", som han ikke kan forholde sig til.
Hvad der rent faktisk er foregået, er der ikke den store uenighed om, ifølge forsvareren. Chefen for ledelsessekretariatet, Morten Danielsen, bad Britze finde ud af, om der fandtes en oversættelse.
- Det er fuldstændigt korrekt, at Jesper Britze lader oversætte en dansk udgave af jægerbogen til arabisk på google-programmet. Han gør det, fordi han gerne vil have en facitliste. Han taler eller læser jo ikke arabisk, siger forsvareren Torben Koch.
It-chefen havde indtryk af, at der allerede fandtes en arabisk oversættelse på nettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker