Ifølge målingen, der er lavet for Politiken og TV2 blandt ufaglærte og faglærte, vil 68 procent af de ufaglærte og faglærte arbejdere sætte deres kryds ved et borgerligt parti, hvis der var valg i morgen, hvorimod 32 procent af stemmerne ville stemme rødt.
Det er et markant fald i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra juni. I dag er Venstre med 45 procent af arbejderne i ryggen større end hele rød blok.
Både beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke, erkender, at de har et problem med at tiltrække ufaglærte og faglærte arbejdere.
- Tallene taler for sig selv, og det kan ikke skjules, at Socialdemokraterne har en udfordring med de faglærte arbejdere. Det skal vi gøre bedre, siger Mette Frederiksen.
Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet startede arbejderflugten fra Socialdemokratiet ved systemskiftet i 2001, da flere af Socialdemokratiets vælgere hoppede over til Dansk Folkeparti og Venstre.
- Venstre og Dansk Folkeparti har udfordret Socialdemokratiet på midten af dansk politik, samtidig med at der er sket en stigende materialisering blandt vælgerne, der ser flere økonomiske fordele i blå blok, siger Kasper Møller Hansen til Politiken.
- Derfor må Socialdemokraterne vende tilbage til nogle af deres klassiske rødder om et samlet fællesskab og tale, så arbejderen også forstår deres politik, siger valgforskeren
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker