Asylstrømmen slår ny bundrekord
Den første uge efter grænsekontrollen kom 642 asylansøgere til Danmark. Sidste uge søgte blot 42 asyl.
Siden begyndelsen af året er strømmen af asylansøgere, der krydser den danske grænse, aftaget kraftigt. Og tendensen fortsætter.
Den seneste uge nåede antallet af asylansøgere således en ny bundrekord.
42 personer søgte asyl i Danmark i uge 40. Heraf var blandt andet 11 fra det krigsramte Syrien og fire fra Afghanistan.
Det samlede antal asylansøgere for i år er dermed oppe på 5187, fremgår det af den seneste opgørelse fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der er holdt nøje øje med antallet af asylansøgere, siden regeringen indførte midlertidig grænsekontrol efter nytår.
Og efter alt at dømme skød regeringen altså langt forbi målet, da den ved årets begyndelse forventede et rykind af 25.000 asylansøgere i år.
Dette tal er derfor siden blevet nedjusteret til 7500.
Mens 42 personer søgte asyl i Danmark i sidste uge, kom der til sammenligning 15 gange så mange asylansøgere i årets første uge.
Den mindre tilstrømning har ført til lukningen af flere teltlejre rundt om i landet, som forgæves var gjort klar til at tage imod flygtninge og migranter.
Tilsvarende er kapaciteten på flere asylcentre blevet mindre, ligesom boliger i kommunerne står tomme og venter på asylansøgere, der endnu ikke er kommet til landet.
De ugentlige asyltal stammer fra politiets it-system og er forbundet med en vis usikkerhed, fordi der løbende sker efterregistreringer.
Den midlertidige grænsekontrol trådte i kraft 4. januar og er siden blevet forlænget syv gange. Den løber foreløbigt frem til 12. november.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde