Auken: SF tager ansvar i regeringen
Det er ikke sandt, når den nyslåede socialdemokrat Jesper Petersen mener, at hans gamle parti, SF, håndterer regeringsmagten på en "jomfruelig" måde.
At være et indflydelsesparti er nemlig en prioritet for partiet, mener miljøminister Ida Auken (SF).
- SF's kerne er at være et venstreorienteret indflydelsesparti, som er med til at tage ansvar for alle de store og svære dagsordener, siger hun.
Udmeldingen kommer dagen efter, at tre politiske profiler valgte at melde sig ud af SF til fordel for Socialdemokraterne.
Jesper Petersen, tidligere folketingsmedlem Nanna Westerby og EU-parlamentariker Emilie Turunen har givet udtryk for, at Socialdemokratiet i højere grad formår at udnytte regeringsmagten og forandre Danmark.
SF's egen formand, Annette Vilhelmsen, erkender, at det er en alvorlig situation, men Ida Auken mener ikke, at SF er inde i nogen stor krise.
- Jeg synes, SF står det rigtige sted, jeg synes ikke, vi har skiftet position politisk, så jeg forstår ikke grunden til, at man vil skifte parti, siger Auken.
På spørgsmålet, om det er på tide, at SF melder sig ud af regeringen og bruger tid på at finde frem til SF's kerneværdier, svarer hun:
- Vi kan finde ud af at gå på kompromis for at få nogle af vores ting igennem.
- Vi er klar til at tage to skridt frem og engang imellem et tilbage i stedet for at blive stående på stedet, som nogen kunne ønske sig, når de hellere vil stå udenfor og sige alt, hvad der er sandt og godt og rigtigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde