Aftalen om efterlønnen kan betyde, at der snart udskrives folketingsvalg. Det skriver Berlingske på forsiden lørdag, mens forliget på lederpladsen beskrives om intet mindre end et politisk mirakel.
- Forventningen er, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i de kommende dage nøje vil tage bestik af danskernes reaktion på reformen og måske allerede i næste uge udskriver valgt til afholdelse i juni, skriver avisen.
Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, ser mulighed for, at med reformen i hus har statsministeren nu chancen for et overraskende comeback, mens oppositionen må se i øjnene, at føringen i meningsmålingerne skrumper.
Avisen skriver i sin leder, at 'det er et stykke politisk danmarkshistorie at opnå alt dette på blot få uger, der vendte op og ned på det meste i dansk politik, og det etablerer det nok stærkeste valggrundlag, Lars Løkke Rasmussen kunne drømme om'.
- Man har familiesammenført Dansk Folkeparti og Radikale. I sig selv en bedrift. Man har skabt splid og opløsning i rød blok. En hed drøm hos de borgerlige i flere år, mener avisen.
- Om det også sikrer en borgerlig regering efter næste valg... er stadig ganske usikkert. Men mulighederne må, hvordan man end vender og drejer det, være umådeligt meget større nu, slutter lederen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker