Avis: Færre asylansøgere giver flere bistandskroner
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har flere penge at fordele på udviklingsbistand, fordi antallet af forventede asylansøgere i 2018 nedjusteres, skriver Politiken. Foto: /ritzau/Dresling Jens
/ritzau/Dresling Jens
Regeringens udspil til en finanslov vil byde på en nedjustering af det forventede antal asylansøgere i 2018.
Da regeringen fremlagde sin finanslov sidste år, forventede den, at der i 2017 og årene herefter vil ankomme 10.000 asylansøgere i Danmark.
Når regeringen fremlægger sit forslag til en finanslov for 2018, vil det indeholde en nedjustering af det tal, skriver Politiken.
- Vi har tidligere forventet, at der ville komme 25.000 asylansøgere i 2016. Men det aktuelle lave antal asylansøgere betyder, at antallet nu højst forventes at blive 10.000 asylansøgere i 2016 og 2017, skrev daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i 2016.
- Dette antal lægges også beregningsteknisk til grund i årene efter 2017 på finanslovforslaget for 2017.
Men selv med den nedjusteringen sidste år, skød regeringen over målet. Når regeringen fremlægger sit forslag til næste års finanslov, vil forventningen ifølge Politiken lyde på 5000.
Selv i år ser forventningen ud til at være højere, end det reelle tal bliver. Indtil juli er der kommet 1900 asylansøgere.
I lighed med andre lande bruger Danmark penge fra udviklingsbistanden til udgifter til flygtningemodtagelse.
Derfor betyder nedjusteringen af det forventede antal asylansøgere, at der er flere penge til udviklingsbistand i 2018.
Ifølge Politiken er der afsat 12,6 milliarder kroner til udviklingsbistand i regeringens forslag for 2018. Det er 4,5 milliarder kroner mere end i 2016.
Hovedparten af pengene kanaliseres via multilaterale organisationer som FN og EU.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) fremhæver især en pulje på i alt 700 millioner kroner til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for kvinder (SRSR) som en mærkesag.
For eksempel skal 350 millioner kroner gå til FN's befolkningsfond, UNFPA.
- Vi slår mange fluer med et smæk, når vi arbejder med SRSR, fordi befolkningstilvæksten især i en række afrikanske lande er en kæmpe udfordring i sig selv, siger Ulla Tørnæs til Politiken.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde