Avis: Möger er fortid i regeringen
Foto: Keld Navntoft /Scanpix
Keld Navntoft /Scanpix
Der har været mange spekulationer om skatteminister Thor Möger Pedersens (SF) fremtid i regeringen, hvis Annette Vilhelmsen blev SF's nye formand.
Vilhelmsens sejr blev en realitet lørdag eftermiddag, og nu mener Information at vide, at Thor Möger Pedersen inden længe er fortid som toppolitiker i partiet og medlem af regeringens magtfulde koordinationsudvalg.
Flere kilder bekræfter over for avisen, at tidligere SF-formand Holger K. Nielsen er udset til at overtage Skatteministeriet.
Samtidig forlyder det, at Anne Baastrup overtager posten som formand for folketingsgruppen efter Pernille Vigsø Bagge.
Begge har støttet Vilhelmsen i formandsopgøret.
Det forventes desuden, at Annette Vilhelmsen selv vil indtage en plads som minister, og det kan meget vel blive på pladsen som erhvervs- og vækstminister, der lige nu varetages af Ole Sohn.
Han meldte fredag ud, at han stopper i politik ved næste folketingsvalg og har dermed mere eller mindre frivilligt opgivet sin ministerpost.
Annette Vilhelmsen, der på nuværende tidspunkt er erhvervsordfører, er et oplagt valg som afløser, mener politisk kommentator og chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde