Avis: Rigsrevision frikender Uffe Elbæk i cirkussag
Den tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) bliver frikendt af Rigsrevisionen i den sag, der kostede ham ministerposten, erfarer Jyllands-Posten forud for rapportens offentliggørelse onsdag.
Dermed var han ikke inhabil, da han placerede fem af omkring 20 kulturministerielle arrangementer på Akademiet for Utæmmet Kreativitet, AFUK, hvor han sad i bestyrelsen fra 2008 til 2011, skriver avisen.
Kulturministeriet bliver dog kritiseret i rapporten, fordi det ikke undersøgte, om der var problemer med Elbæks habilitet i sagen.
Samtidig overskred kuvertprisen på mellem 1100 og 1861 kroner for middagene på AFUK ministeriets egen grænse for, hvor meget et arrangement må koste.
Uffe Elbæk gik af som kulturminister i december efter flere dages heftig kritik i sagen, hvor Uffe Elbæk blev anklaget for nepotisme og vennetjenester.
Han erkendte ved et timelangt samråd i Folketingets kulturudvalg, at en embedsmand havde advaret ham, da han foreslog sit sjette arrangement i AFUK.
Herefter besluttede et enigt kulturudvalg i Folketinget, at der skulle nedsættes en rigsrevisionsundersøgelse af Uffe Elbæks forhold til AFUK.
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Elbæks partileder, økonomiminister Margrethe Vestager (R), syntes, at sagen var for lille til at koste Elbæk posten. Alligevel tog Elbæk selv konsekvensen.
Efter sin afgang som minister holdt Uffe Elbæk orlov fra Folketinget, men er siden vendt tilbage som ordfører for uddannelse, forskning og innovation.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned