Et udtryk for manglende mod til de nødvendige reformer og indkapslingen af regeringens misrøgt af den danske økonomi.
Finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) finanslovudspil for 2011 får onsdag en hård medfart på lederpladserne i flere af de store dagblade.
Politiken taler med særledes store bogstaver:
- Finanslovforslaget for 2011 står som et monument over flere års fejlslagen økonomisk politik, står der i lederen.
Avisen taler om regeringens "misrøgt" af den danske økonomi og tordner mod "en perlerække af uforstandige Venstre-finansministre, som ikke har haft evnerne, overblikket og viljen til at fortsætte den økonomiske reformkurs, som Nyrup- og Schlüter-regeringerne stod for".
Også i Jyllands-Postens lederspalte efterlyses der reformer fra regeringens side.
- Særligt skuffende er det, at finanslovforslaget er som støvsuget for initiativer, der kan skabe vækst i den private sektor, skriver avisen og konstaterer, at Claus Hjort Frederiksen med udspillet "viger uden om det ubehagelige, men nødvendige".
Ifølge Jyllands-Posten ligger grunden til finansministerens reform-passivitet lige for. "Sigtet er stadig på næste valg. Og det er kort", skriver avisen.
Berlingske Tidende bemærker også, at der er tale om "en finanslov midt i en valgkamp" og kalder ligeledes på "omfattende reformer" for at sikre langsigtet vækst.
Ellers er avisen moderat i sin kritik af Hjorts finanslovforslag uden dog at være sen til at minde om, at:
- Underskuddet på det kommende års finanser på knap 80 milliarder kroner kræver, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) sammen med sine ministerkolleger og støttepartier får et fast greb om økonomien.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub