Bådebro er slidt helt i bund
Havnen er gået i gang med tiltrængt fornyelsesprojekt
Nogle steder var den bærende konstruktions tværgående planker slidt helt over. Så det var på høje tid, da havnefoged Svend Erik Hauberg, kollega Carsten Rønn fra Sakskøbing og folk fra kommunens entreprenørafdeling torsdag for alvor gik i gang med at fjerne en af de gamle bådebroer på havnen.
- Ja, det var på høje tid, siger Svend Erik Hauberg, mens han viser de rester af pæle og planker, som i løbet af formiddagen er hevet ind på land. I forvejen var broernes planker fjernet, og torsdag forsvandt så den første række pæle.
- Den anden række lader vi stå, så vi kan binde havnens rambuk fast der, mens vi sætter den første række nye pæle, siger Svend Erik Hauberg.
Materialerne til den nye bro ankommer til havnen i løbet af næste uge. Udskiftningen af bådebroen er et projekt til 240.000 kroner, men så har den gamle bro også holdt siden 1974.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker