Landmænd er ikke længere velkomne i Alm. Brand Bank. I hvert fald ikke som erhvervskunder.
Den kriseramte bank bekræfter over for Landbrugsavisen.dk, at den er klar til at afvikle alle sine landbrugskunder.
De tegner sig i dag for udlån til i alt 1,2 milliarder kroner, hvad der svarer til ni procent af bankens samlede udlån.
Ifølge Susanne Biltoft, kommunikationsdirektør i Alm. Brand-koncernen, ville banken få "en meget stor udlånsportefølje" på én sektor, hvis den skulle fortsætte med landbruget.
- Og det har vi ikke kompetencer til, siger Susanne Biltoft til Landbrugsavisen.dk
De seneste uger har en række banker præsenteret regnskaber med nedskrivninger på landbruget for millioner af kroner.
Men Alm. Brand Bank er den første, som direkte melder ud, at alle dens landbrugskunder skal afvikles. Det drejer sig om 120. Banken har allerede indstillet udlånene til landmændene
Alm. Brand Banks regnskab for 2010 viser et underskud før skat på 869 millioner kroner. Det er noget bedre end året før, da underskuddet beløb sig til 1,8 milliarder.
- Vi vil være der som almindelig bankforbindelse for en velfungerende landmand, som arbejder på sine ting, der ser fornuftige ud. Men vi går ikke i gang med nye store investeringer, understreger Susanne Biltoft.
Hun vil dog ikke sige, hvor lang tid banken forventer, der går før landbrugskunderne er afviklet.
- Nu skal vi have vores landmænd over i en ny bank, og det skal foregå i god ro og orden, siger Susanne Biltoft.
I 2010 nedskrev banken 74 millioner kroner på landbrugsaktiviteterne.
- Vi forventer også et vist tab på landbruget i 2011, siger Susanne Biltoft.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker