Banker skal ikke tvinges til at lægge penge til side endnu

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) skriver i en pressemeddelelse, at den kontracykliske kapitalbuffer bliver fastholdt på nul procent som minimum et år endnu.

Bufferen er et statsligt værktøj, der kan pålægge banker at ruste sig til dårlige tider i gode tider. Bufferen er et krav til størrelsen af bankers og realkreditinstitutters egenkapital.

Meldingen fra ministeren kommer, efter at Det Systemiske Risikoråd tirsdag oplyste, at dets anbefaling er, at bufferen ikke bliver rørt før 2021 og dermed ikke reelt hævet før 2022.

I marts blev bufferen frigivet for at sikre, at bankerne havde ekstra kapital til rådighed til de forventede tumultariske tider under coronanedlukningen og derefter.

- Der er heldigvis faldet mere ro på de finansielle markeder siden marts, men jeg mener, at det er fornuftigt at vente med at genopbygge bufferen igen, da usikkerheden i økonomien stadig er stor, skriver Simon Kollerup (S) i pressemeddelelsen.

Frigivelsen af bufferen i midten af marts betød, at bankerne fik låst for 200 milliarder kroner kapital op, de så kan bruge til eksempelvis udlån.

Tirsdag skrev Det Systemiske Risikoråd, der rådgiver regeringen om blandt andet den kontracykliske kapitalbuffer, at anbefalingen var, at bufferen blev fastholdt på nul til 2022.

- Udlån til virksomheder i brancher berørt af Covid-19-udbruddet udgør en væsentlig del af bankernes udlån og vil betyde forøget kreditrisiko i en periode.

- Fremadrettet kan risici opstå, hvis bankernes kreditvilkår bliver for lempelige, eller hvis eksponeringerne over for svage kunder øges betydeligt, skrev rådet.

Det Systemiske Råd blev nedsat i 2013 efter finanskrisen for at kigge på systemiske risici inden for den finansielle sektor. Rådet har medlemmer fra Nationalbanken, Finanstilsynet, flere ministerier og uafhængige eksperter.

- Jeg noterer mig, at Risikorådet vurderer, at bufferen tidligst skal genopbygges i 2021, skriver Simon Kollerup.