De Konservatives partiformand, Lars Barfoed, melder nu klart ud, at han vil arbejde for at få vedtaget nye skattelettelser inden for de kommende fire år.
For første gang peger han specifikt på, at topskattelettelser er en oplagt mulighed, fordi de har den bedste effekt på samfundsøkonomien. Det skriver Berlingske.
Tidligere har Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen afvist at gennemføre flere skattelettelser i næste valgperiode ud over de lettelser, der allerede er aftalt.
Men Lars Barfoed pointerer, at målsætningen for de Konservative også i næste valgperiode er at sænke skattetrykket yderligere:
- Topskatten er velegnet til at nå det mål. Når man sætter topskatten ned, så påvirker det marginalskatten. Det animerer så til at gøre en ekstra indsats og dygtiggøre sig, fordi det er skatten på den sidst tjente krone, man letter på direkte.
Han vil dog ikke forholde sig til, om nye skattelettelser er en betingelse for at deltage i en VK-regering - det mener et markant flertal af de K-lokalformænd, der har deltaget i en rundspørge fra Berlingske Research, at det er.
Lars Barfoed peger på, at undersøgelser har vist, at lavere topskat vil være godt for den samlede økonomi, fordi en nedsættelse af topskatten er med til at skabe mere dynamik.
- Jeg har ikke lagt mig fast på, at det skal være topskattelettelser, men det er en mulighed, ja, siger Lars Barfoed, der vil finde pengene ved at effektivisere den offentlige sektor og målrette de offentlige ydelser mere.
Venstres næstformand Kristian Jensen vil derimod ikke åbne for, at der skal lettes mere på topskatten end allerede planlagt.
- Jeg vil gerne have lavere skat på arbejde, men jeg kan ikke love vælgerne det, for jeg vil ikke give dem et løfte, som jeg ikke har råd til at finansiere, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde