Barfoed gav grønt lys til fri bil
Den konservative partileder, Lars Barfoed, hvirvles nu ind i sagen om Rådet for Sikker Trafik, der tidligere på måneden fik Tom Behnke til at trække sig som formand for rådet.
Ifølge Jyllands-Posten begik Lars Barfoed i 2008, da han var formand for Rådet for Sikker Trafik, samme fejl som partifællen Tom Behnke.
Lars Barfoed bevilgede fri bil til direktøren for Rådet for Sikker Trafik, Anders Rosbo, uden at få Justitsministeriets godkendelse, som rådets vedtægter ellers kræver. Det fremgår af dokumenter fra Rigsrevisionen.
Dermed har Lars Barfoed begået samme fejl, som den tidligere formand for rådet, De Konservatives nuværende retsordfører, Tom Behnke.
Rigsrevisionen kritiserer Tom Behnke for på egen hånd og uden Justitsministeriets accept at have givet Anders Rosbo lønforhøjelse, bonusordning og en treårig kontraktforlængelse.
Rigsrevisionen kalder det for " ikke ordentlig og redelig" brug af skatteborgernes penge, og Justitsministeriet ville ikke have godkendt Tom Behnkes rundhåndethed.
Men ministeriet ikke har tilstrækkeligt grundlag til at vurdere Barfoeds bevilling af fri bil, skriver Jyllands-Posten.
Lars Barfoed husker ikke detaljerne, men mener ikke, at han har gjort noget forkert.
- Som jeg erindrer det, var det inden for den aftale og den praksis, der var, siger Lars Barfoed til Jyllands-Posten.
Den socialdemokratiske statsrevisor, Mogens Jensen, vil nu have Kammeradvokaten til også at gennemgå Lars Barfoeds formandstid. Kammeradvokaten er allerede i færd med at undersøge Tom Behnkes tid som rådets formand.
Efter Tom Behnkes afgang er der ikke udpeget en ny formand for Rådet for Sikker Trafik. Enhedslistens Hennig Hyllested opfordrer justitsminister Morten Bødskov (S) til at udpege en politisk uafhængig person.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker