Barfoed: Ingen imødekommenhed fra Corydon og Vestager
Foto: Claus Bech /Scanpix
Claus Bech /Scanpix
De Konservatives formand, Lars Barfoed, mødte ingen imødekommenhed, da han onsdag eftermiddag var til det første forhandlingsmøde om den kommende vækstplan.
Regeringen har på forhånd klappet hovedlinjerne i vækstplanen af med blå bloks største parti, Venstre.
De Konservatives møde varede cirka en time. Her kom Barfoed med forslaget om, at en afskaffelse af den udskældte brændeafgift ikke skal findes ved en stigning i bundskatten på 0,28 procentpoint, sådan som Venstre og regeringen er enig om
- Det kan man ikke sige, at vi gjorde. Men det kan jo ikke være sådan, at den eneste måde her i verden til at finansiere en afgift, der ikke kan blive til noget, det er, at bundskatten skal stige, siger han.
Han forslår eksempelvis, at pengene i stedet findes via en fuldstændig afskaffelse af den grønne check.
Konservative har vetoret i slagsmålet om bundskatten, fordi partiet er en del af energiforliget fra 2012. Derfor skal partiet enten kommes i møde, så pengene findes et andet sted, eller også skal det smides ud af forliget af de andre partier.
Barfoed synes, at vækstaftalen, som den droppede brændeafgift og en sænkelse af energiafgifterne er en del af, er alt for uambitiøs. Han havde håbet på yderligere tiltag.
- Vi er skuffet over ambitionsniveauet. Vi mener, at håndværkerfradraget skal forlænges.
- Men det turde jeg jo dårligt nævne for dem. De får det jo helt dårligt over at høre på endnu flere skatte- og afgiftslettelser, siger han
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned