Barfoed lægger VKO-samarbejdet i graven

Analyse: Lars Barfoed og Margrethe Vestagers markante melding i Berlingske Søndag om, at Konservative og Radikale i samarbejde vil sætte en stopper for blokpolitikken i Danmark er en regulær bombe for VKO-samarbejdet og i den borgerlige valgkamp.

Men beslutningen om - på valgkampens dag to - at lægge de sidste ti års fasttømrede samarbejde i VKO-blokken i graven rummer også borgerlige muligheder.

Hos De Konservative er der ifølge Ritzaus oplysninger et stærkt ønske om at markere sig som et centrum-højre parti.

Beslutningen om en KR-alliance er stærkt inspireret af De Radikales succes med at indgå en efterlønsaftale med regeringspartierne i foråret. Den manøvre bliver kaldt for "modig" i K-lejren.

Linjen fremadrettet er, at man ikke er tilfreds med den blokpolitik, der har været ført de sidste ti år. Det er bemærkelsesværdigt, når man selv har været en del af den.

Derfor er det også nærliggende, at den altid ulmende strid mellem De Konservative og Dansk Folkeparti vil blusse op.

Og Pia Kjærsgaard langer da også allerede kraftigt ud efter Barfoed for at underminere det borgerlige samarbejde - uanset at De Konservative fortsat peger på Løkke som statsminister.

Men med meningsmålinger med omkring syv procent til K - hvilket er elendigt i konservativ optik - så er muligheden for gevinst åbenlys.

Borgerlige nok-er-nok vælgere, som kan sidde løst hos både De Radikale, Liberal Alliance og Venstre kan lokkes til - det samme gælder borgerlige tvivlere. Det kan gavne blå blok.

Helt kynisk så kan K også spekulere i, at der alligevel ikke er udsigt i meningsmålingerne til, at VKO får flertal alene efter valget - uanset om det skulle ende med en borgerlig valgsejr.

Så skridtet kan også betragtes som en offensiv måde at angribe den nye virkelighed på. Det samme gælder, hvis det skulle ende med rød valgsejr. Så kan K lægge kimen til at søge indflydelse.

Venstre har allerede tidligere lagt en vis luft til Dansk Folkeparti op til valgkampen - men slet ikke i samme grad. Og den konservative beslutning om at tage skridtet fuldt ud, er ikke taget i samråd med Venstre.

Hos De Radikale er gevinsten åbenlyst, at man kan fortsætte linjen fra efterlønsaftalen, ligesom bevægelsen tegner konturerne af en genopstået midte i dansk politik.

Men manøvren er også dristig. Bringer det vælgerne i tvivl om S-SF samarbejdets bæredygtighed og kan de borgerlige vælgere, som De Radikale har samlet op, finde på at sive tilbage til De Konservative?

Den radikale kærlighed til K kan være en voldsom irritation for S-SF aksen, men Socialdemokraterne har reelt svært ved at undsige det brede samarbejde - ligesom Helle Thorning-Schmidt næppe har noget problem med at se Barfoed og Kjærsgaard skændes.

Det samme gælder SF, men partiet risikerer at blive klemt. Hvis oppositionen bevæger sig mere imod midten, så kan SF risikere at miste vælgere til Enhedslisten.

Uanset hvad, så har Barfoed og Vestager fået markeret sig tydeligt i en valgkamp, hvor Løkke og Thorning ellers er par nummer et.

/ritzau/