Transportminister Lars Barfoed (K) lover, at der bliver bedre plads til bilerne på motorvejene efter et nyt forlig, som er indgået mellem et bredt flertal i Folketinget til en pris af 5,8 milliarder kroner.
- Det her vil afhjælpe trængslen markant. Regeringen ønsker at sætte ind, hvor trængslen er størst, siger Barfoed.
Der kommer nye spor på strækninger på Køge Bugt-motorvejen syd for København, på Vestfyn, ved Vejle Fjord og på Helsingørmotorvejen.
En omfartsvej ved Næstved, ved Brande og et stykke ved Randers besluttes også endeligt med forliget og koster to milliarder kroner oveni.
En del af forliget er desuden, at der afsættes penge til undersøgelser af en letbane ved Odense og en jernbane mellem lufthavnen i Aalborg og midtbyen.
Tidligere på året blev der indgået aftaler om udbygning af jernbaner. Samlet får den kollektive trafik to tredjedele af de penge, der anvendes. Vejene får den sidste tredjedel, oplyser transportminister Lars Barfoed (K).
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker