Justitsminister Lars Barfoed (K) siger, at stramningerne overfor demonstranter i forbindelse med klimatopmødet i København var på sin plads. Sådan lyder ministerens svar til Amnesty International (AI) på et samråd i Folketinget.
AI har i sin årsrapport blandt andet rette et kritisk skyts mod Danmarks brug af præventive anholdelser - et af politiets nye værktøjer fra den såkaldte "Lømmelpakke".
Ministeren var tirsdag til møde med Amnesty International. Onsdag i Folketinget afviser han kritikken.
- Jeg lytter til kritikken, men det er min opfattelse, at Amnestys udtalelser er urimelige og ubegrundede. Stramningerne før klimatopmødet var i orden, siger justitsminister Lars Barfoed.
Ministerens svar kommer dagen efter, at to udenlandske klimaaktivister blev frifundet i Københavns Byret. Det har givet yderligere stof til eftertanke, men Lars Barfoed fastholder sit forsvar for politiets indsats.
- Vi noterer os dommen. Men vi skal glæde os over, at de store demonstrationer foregik i god ro og orden. Der er grund til at rose politiets indsats, siger Lars Barfoed.
Justitsministeren forklarer, at de to klimaaktivister, der tirsdag blev frifundet, blev anholdt før volden brød ud under klimatopmødet. Men det sætter ikke sagen i et bedre lys, mener De Radikales retsordfører, Lone Dybkjær.
- Det gør det bare endnu værre, at de to klimaaktivister blev anholdt, før det hele tog fart. Det var det, vi frygtede inden klimatopmødet, siger hun.
Under klimatopmødet satte politiet demonstranter i "futtog" og anholdte 968 demonstranter præventivt. Samtidig blev flere unge under 18 frihedsberøvet, og netop det kritiserer Amnesty i årsrapporten.
Justitsministeren lægger vægt på, at klimatopmødet i december var den største politimæssige opgave nogensinde i Danmark.
- Det var de fredelige demonstranter, som politiet beskyttede, og for mig er det en menneskeret at kunne protestere i fred, siger Lars Barfoed.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde