Danmark vil komme i strid med FN's racismekonvention, hvis Folketinget følger et forslag fra tænketanken Cepos om at ændre straffelovens racismeparagraf.
Det fastslår justitsminister Lars Barfoed (K) fredag aften, efter at forslaget fra tænketankens chefjurist fredag har været stærkt omtalt i flere medier.
Forslaget fra chefjurist Jacob Mchangama blev først trykt i Ugeskrift for Retsvæsen i juni, og Berlingske Tidende rykkede fredag ud med en stor omtale af idéen.
Han vil ændre den omstridte paragraf, så det bliver lovligt at håne, true og tale nedværdigende om for eksempel bøsser, muslimer eller andre grupper.
Kun hvis de grove ord vil bringe den offentlige fred og orden i fare, skal de være strafbare, mener Mchangama.
I første omgang har Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen støttet ændringen.
Men justitsminister Lars Barfoed ryster på hovedet.
- Efter min opfattelse vil det være meget vanskeligt at ændre paragraffen på en måde, som indskrænker dens anvendelsesområde, uden at dette ville rejse spørgsmål om foreneligheden med vores internationale forpligtelser, udtaler ministeren.
Han tænker især på Danmarks forhold til FN's konvention mod racisme.
Det vil ikke være muligt at indskrænke paragraffens anvendelsesområde uden at komme i konflikt med netop racismekonventionen.
I øvrigt afviser ministeren argumentet for ændringen - nemlig påstanden om at ytringsfriheden har det for svært.
Allerede i dag lægger dommerne stor vægt på ytringsfriheden, så der kun bliver dømt i grovere tilfælde, fastslår Lars Barfoed.
Han kan heller ikke se, at ytringsfriheden begrænses unødigt at paragraffen i straffeloven.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker