EU-Kommissionens formand og Mariann Fischer Boels øverste chef, José Manuel Barroso, er ked af at skulle af med sin danske landbrugskommissær, der ikke ønsker at fortsætte på posten i det nye år.
- Jeg er taknemmelig for hendes vigtige arbejde og betydningsfulde resultater, hendes engagement og pligtopfyldelse, siger Barroso gennem sin talsmand.
Han formodes at blive genvalgt til endnu en femårig periode som kommissionsformand i denne uge. I den forbindelse har han tidligere udtrykt håb om, at Mariann Fischer Boel ville fortsætte som landbrugskommissær i den nye kommission.
Men Mariann Fischer Boel, der er 66 år, ser sig ikke i stand til at fortsætte i det høje tempo, som der forventes af en kommissær. Det har Barroso forståelse for.
- Jeg har respekt for hendes beslutning, som hun har truffet af personlige grunde. Jeg ser frem til at arbejde sammen med hende i resten af perioden, siger han.
I Danmark går spekulationerne nu på, hvem der skal afløse Mariann Fischer Boel og på hvilken post. Det er tvivlsomt, at Danmark fortsat kan bevare nøgleembedet som landbrugskommissær, der hører til blandt de tungeste poster i kommissionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker