Rod i regnskaberne var en medvirkende årsag til, at klimaminister Connie Hedegaards (K) chefforhandler Thomas Becker forlod sit job kun to måneder inden det store klimatopmøde. I et tilfælde brugte Becker over 15.734 kroner på et besøg på en fashionabel restaurant i Bangkok uden at kunne aflevere de afgørende bilag. Det oplyser DR Nyheder, der har fået aktindsigt i Thomas Beckers rejseregnskaber.
Og turen i Bangkok er blot et af mange eksempler. Tilbage i marts fik Thomas Becker en skriftlig advarsel for rod med rejsebilag og restaurationsregninger. En advarsel, der i gentagelsestilfælde direkte ville føre til afskedigelse.
Et andet eksempel er Thomas Beckers rejse til Bonn og Paris, hvor han kritiseres for at betale repræsentation for 39 personer med blandt andet 37 flasker rødvin og 41 gin-tonic.
- Omfanget af købte alkoholiske drikke, står ikke i forhold til antallet af deltagere til en middag med repræsentativt formål, fastslår departementet.
Den 18 sider lange redegørelse i sagen er helt tilbage fra den 13. marts i år, men ifølge DR?s oplysninger, var det først da 21 Søndag i juni søgte aktindsigt i bilagene, at det satte en udvikling i gang, som kulminerede med at Thomas Becker i går sagde sit job op og blev fritaget fra tjeneste med øjeblikkelig virkning.
Men SF's klimaordfører, Anne Grete Holmsgaard tror ikke, at det kan være hele forklaringen:
- Jeg tror ikke, at det kun kan være en strid om bilag. For mig lugter det langt væk af en strid mellem Statsministeriet og Klimaministeriet om ambitionsniveauet med klimatopmødet, siger hun.
Hun mener, at det er ret alvorligt for Danmark at miste sin chefforhandler på nuværende tidspunkt, og derfor lader man ham ikke gå på grund af en strid om nogle bilag, fastslår Annegrethe Holmsgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned