De mange unge uden praktikplads har gennemført grundforløbet af en erhvervsuddannelse, men kan uden en praktikplads ikke komme videre i deres uddannelse.
De manglende praktikpladser ser ud til at blive en alvorlig hæmsko for at få unge på Lolland-Falster ud af arbejdsløshed.
Det store antal har fået formændene for arbejdsmarkedsudvalgene i de to kommuner i landsdelen til at henvende sig til undervisningsminister Christine Antorini (A) om hjælp.
Udvalgsformændene understreger, at kommunerne selv har ydet en meget stor indsats for at motivere virksomhederne til at oprette flere praktikpladser. Kommunerne forventer at de lokale virksomheder vil have lettere ved at øge antallet af praktikpladser, når efterspørgslen på arbejdskraft stiger, i takt med at de store anlægsprojekter på Lolland-Falster skal realiseres.
I løbet af de seneste måneder er der imidlertid sket et fald i ungdomsarbejdsløsheden på Lolland-Falster. Det hænger i høj grad sammen med, at jobcentrene i Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, som følge af den nuværende jobsituation og udsigterne til mangel på uddannet arbejdskraft i løbet af tre-fire år har pålagt mange uddannelsesparate unge uden uddannelse at søge ind på en ordinær uddannelse.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker