Man skal ikke i fred og ro med en dansk kontanthjælp eller førtidspension kunne nyde livet på den spanske sydkyst eller spise humus under Tyrkiets sol.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er således i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov blevet enige om 29 initiativer mod social bedrageri.
Initiativer som blandt andet betyder, at der etableres kontrolteams i Spanien og Tyrkiet samt et pilotprojekt med sådanne teams i Thailand og Marokko.
- Der bor en række førtidspensionister og andre uretmæssigt i de lande, som dermed tager pengene fra den danske statskasse, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) skønner, at samfundet årligt går glip af mellem tre til fire milliarder kroner på den konto.
- Der er mange penge af hente. Nogle kan vi hente hurtigt, andre vil det tage lidt længere tid med, siger Troels Lund Poulsen.
Herhjemme tredobles blandt andet lufthavnstilsynet, ligesom det får mærkbare konsekvenser, hvis man "bliver grebet med fingrene i klejnekassen", som beskæftigelsesministeren udtrykker det.
Ryger en social bedrager i fælden, kan vedkommende i fremtiden regne med hårdere sanktioner end i dag.
Fremover skal man ikke alene betale de penge, man uretmæssigt har modtaget, tilbage. Man kan også regne med at få skåret i sine fremtidige udbetalinger i en periode, ligesom man vil kunne se frem til at skulle møde personligt op på kommunen i en periode.
- Der er 29 initiativer som vil gøre livet lidt sværere for dem som systematisk tilrettelægger deres dag efter, hvordan de kan få flest penge ud at statskassen, siger Dansk Folkepartis socialordfører, Martin Henriksen.
Der er næste år afsat 7,2 millioner kroner til de 29 nye initiativer.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker