Bedre styr på pengene
Foto: Jens Erik Boesen
Familierådgivere får mere økonomisk ansvar for udsatte børn og unge.
Hidtil har det vist sig alt for svært at styre udgifterne til udsatte børn og unge. Alene i år forventer man en merudgift på 10 millioner kroner på forebyggelses- og anbringelsesområdet.
Derfor har børne- og skoleudvalget vedtaget en ny styringsmodel, hvor hver familierådgiver får tildelt sit eget budget.
- Den økonomiske styring af området har hidtil været kørt forholdsvis centralt. Nu bliver der lagt mere ud til den enkelte familierådgiver for at få en bedre styring, så vi kan undgå tillægsbevillinger, siger den afgående udvalgsformand Jens Erik Boesen.
Problemet med den nuværende styringsmodel er, at familierådgiverne ikke kender de økonomiske konsekvenser af de bevillinger, der gives til udsatte børn og unge. Hvis et barn bevilges en foranstaltning, betyder det også ofte, at familien stilles hjælp i udsigt, men at den ikke sættes iværk, fordi der er venteliste. I akutte tilfælde må ydelserne derfor købes eksternt og her kan der være op til 100 procents prisforskel på kommunens egen ydelse og den ydelse, man køber sig til, hvilket selvsagt er med til at få budgetterne til at skride.
Guldborgsund Kommune har således beregnet, at hvis man havde købt private leverandører til at løse de opgaver, familiekonsulenterne løste i 2008, ville regningen have lydt på 14,2 millioner kroner.
Familiekonsulentgruppens budget er kun på godt det halve. Derfor er målet med den nye model, at 95 procent af ydelserne skal leveres internt fra for at få budgetterne til at række længst muligt.
- Det er et ønske om at nytænke, så vi får mere ud af vores ressourcer, siger Jens Erik Boesen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker